Skulpturer af sammenlimede træstykker, papir og gips samt udklippede fotografier og løsrevne citater fra radiohits. Alle er de hevet ud af en oprindelig kontekst og ligger betydningsmæssigt tæt på ingenting, men i den aktuelle sammenhæng — i mødet mellem billeder og tekst — føjer Heine Kjærgaard Klausens værker sig sammen til et særegent billedsprog. 

Sculptures of loosely glued-together pieces of wood, paper and plaster, along with clippedout photographs and detached quotations from hit songs on the radio. All of these elements have been pulled out from their original contexts and, semantically speaking, they come close to signifying nothing, although in the current context — in the convergence between images and text — they join together to make a distinctive figurative language.