Udstillingen præsenterer et habitat, hvor en række forskellige værker er skabt til den konkrete situation på det konkrete sted og finder en fælles form at ”leve” under for en tid. En situation, der aftegner måder at forholde sig til andre mennesker, rum, tid og sted på. 

The exhibition presents a habitat where various works are created for the specific situation at a specific place and find a common form to "live" in for a while. A situation that is emerging ways of relating to other people, space, time and place.

Gennem en række værker, der er beslægtede med arkitektur, installationskunst, design, performance kunst og landskabspleje, er fokus rettet mod forholdet til beskueren og hans / hendes daglige rum. I omfang matcher de enkelte værker udstillingsbygningens monumentale rum, men i kraft af deres sanselighed, deres tilstedeværelse og deres integritet, bliver den monumentale karakter undergravet og erstattet af interaktion og dialog.

Through a number of works that are kindred to architecture, installation art, design, performance art and landscaping, the focus is aimed at the relationship to the viewer and his/her everyday space. To be sure, the individual works, with respect to their scale, match the exhibition building’s monumental halls, but by virtue of their sensuousness, their presence and their integrity, monumental character is subverted and replaced by interaction and dialogue.

Udstillingen vises i et næsten hermetisk lukket udstillingsrum i et hus tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Et hus hvor kun et ovenlysvindue afslører, at naturen breder sig i alle retninger lige udenfor. Opfordringen til kunstnerne har været at arbejde med en skulptur, der forholder sig til gulvfladen og højst rager én meter op, dels for at skabe et panorama.

The exhibition is being shown in what is an almost hermetically sealed exhibition space inside a building designed by Henning Larsen Architects, a building where only a skylight offers any clue that nature is proliferating in every which way outside.The invitation to the artists has involved a call to work with a sculpture that relates to the floor and does not stand more than one meter in height for the purpose of creating a panorama.

Til udstillingen bidrager over 60 kunstnere med hver ét værk — en multiple — i mindst tre editioner. SKULPTURI er for en stund omdannet til et kunstsupermarked, hvor det samme værk — eller den samme ‘vare’ — kan erhverves af flere forskellige købere. Værkerne står side om side på reoler og værkfortegnelsen er udskiftet med en vareliste. Udstillingen gør op med kunstverdenens højtskattede idé om det auratiske unikaværk og lader i stedet kunst og hverdagsliv flette sig ind i hinanden.

For the exhibition, more than 60 artists have been asked to contribute one work each — a multiple – in an edition of at least three copies. For the time being, SKULPTURI is converted into an art supermarket, where the same work — or the same “commodity” — can be acquired by several different buyers. The exhibition settles its own accounts with the art world’s cherished idea about the aura-swathed unique work and allows, instead, art and everyday life to become interspersed with one another.

Anders Bonnesen er optaget af billedkunstens paradoksale forhold til sproget, og ligesom han gerne hiver sproget fra hinanden for at sætte det sammen på uventede måder, således sætter han også gerne velkendte elementer ind i nye, tankevækkende sammenhænge. F eks i hans bearbejdninger af trafikskilte/advarselstavler, hvis betydning ender med at ligge et sted mellem tegn, fysik og sprog.

Anders Bonnesen is interested in visual art’s paradoxical relation to language. Just as he willingly pulls language apart in order to put it back together in unexpected ways, he is also inclined toward setting familiar elements into new and thought-provoking contexts: for example, in his readaptations of traffic signs/warning signs, the meaning of which winds up lying somewhere between sign, physics and language.

SKULPTURI er for en stund rykket ud af de vante københavnske omgivelser og ind i Produzentengalerie i Berlin med udstillingen ‘Long Way Home’. Udstillingen kan umiddelbart minde om en møbelbutik med et bredt udvalg af hverdagsobjekter. Funktionen er gået fløjten, og man er pludselig temmelig ‘langt hjemmefra’.

SKULPTURI have, for the time being, moved out from their familiar Copenhagen surroundings and into the Produzentengalerie in Berlin with an exhibition entitled Long Way Home. The exhibition can immediately call to mind a furniture store with a wide assortment of everyday objects. The function has gone kaput and suddenly you’re rather “a long way from home”.

SKULPTURI indtager lejlighedskomplekset og P-huset ‘VM-Bjerget’ i Ørestad med installationer i fire af lejlighederne. Således sættes der anderledes fokus på nybyggeriet, der er tegnet af arkitekt Bjarke Ingels.

SKULPTURI takes up residence inside the apartment complex and parking garage, “VM-Bjerget” in Ørestad, with installations set up in four of the apartments. In this way, a different kind of focus is pointed at the new building development, which was designed by the architect, Bjarke Ingels.

Københavns byrum undergår i disse år store forandringer. Havnefront, Ørestad, byfornyelse og kvarterløft er nøgleord i den offentlige debat — men hvor er kunsten blevet af? Projekterne, der skal ses som idéoplæg, har fokus på hovedstadens offentlige rum, hvor det skulpturelle element kan finde god plads og anvendelse.

In these years, Copenhagen’s urban spaces are undergoing major changes. Ørestad, urban renewal and neighborhood lift programs are key words in the public debate — but what’s happened to the art? The exhibited projects, which have to be regarded as draft proposals, have their focus on the capital city’s public spaces, where the sculptural element can find plenty of room and application. 

Udstillingen kaster lys over dansk processuel skulptur fra 1960’erne til i dag. Samtidsskulpturens procesfokus sættes dermed i et større perspektiv og giver plads til refleksion over flere billedhugger- generationers praksisform.

The exhibition sheds light on Danish processual sculpture as it has evolved from the 1960s up until today. Contemporary sculpture’s processual focus is, in this way, being set into a wider perspective; this provides room for reflection on several sculptor-generations’ form of praxis. 

SKULPTURI er det første udstillingssted i Danmark udelukkende dedikeret til samtidsskulpturen. SKULPTURI’s målsætning er at vise den bredde og rigdom, der gør sig gældende indenfor skulpturarbejdet i dag både i Danmark og internationalt. Åbningsudstillingen er en hyldest til skulpturen i alle dens forskellige udtryksformer, til en genre i vedvarende udvikling og med en fortsat vedkommende indfaldsvinkel til verden. 

SKULPTURI is the first exhibition place in Denmark that is exclusively dedicated to contemporary. SKULPTURI’s objective is to show the breadth and richness that manifest themselves within sculptural work today — both in Denmark and internationally. The opening exhibition is a tribute to sculpture in all of its various forms of expression, to a genre in ongoing development and with a continually relevant approach to the world.